Forandringernes år: Velfærd, polio og mændenes indtog

Mænd i sygeplejen

Sygeplejen er historisk set blevet betragtet som et kvindefag. En betragtning, som blev cementeret med  statsautorisationen i 1933, hvori en sygeplejerske pr. definition var kvinde. 

Efter 2. Verdenskrig opstod der imidlertid en alvorlig mangel på sygeplejersker i Danmark. I 1949 var 32,5% af sygehusenes sygeplejerske- og elevstillinger ubesatte. For at afhjælpe denne mangel blev der ansat privatsygeplejersker og ufaglærte sygehjælpere, men disse løsninger var utilstrækkelige, og kvaliteten af plejen var utilfredsstillende.

Som alternativ løsning, blev der i 1951 iværksat et eksperiment på Rigshospitalet, hvor de første mandlige sygeplejeelever blev optaget. Dette forsøg vakte stor opmærksomhed, og mændene blev fulgt nøje. Først fem måneder efter afsluttet uddannelse i 1954 modtog de deres autorisation.

Selvom man havde håbet, at flere mænd, efter eksperimentet, ville vælge sygeplejen som erhverv, forblev tilslutningen begrænset. Dette skyldtes sandsynligvis den stærke opfattelse af sygepleje som et kvindefag, som stadig var gældende på den tid. I dag er andelen af mandlige sygeplejersker stadig relativt lav, og der gøres fortsat en indsats for at tiltrække flere mænd til professionen. 

Polioepidemier

Siden 1955 har man vaccineret mod polio, og virussen er nu stort set udryddet. Men inden da, var polio en frygtet sygdom, der ofte opstod som epidemier om sommeren og efteråret, især blandt børn og unge. Selvom de fleste kun oplevede milde symptomer, kunne virussen i nogle tilfælde forårsage livslange lammelser eller endda død. 

Polioepidemierne spillede en central rolle i udviklingen af intensiv-specialet, da det her blev tydeligt at det kunne redde liv. Det banede vejen for specialisering inden for anæstesiologi og intensivbehandling, samt forarbejdet til  respiratorer, som vi kender dem i dag. 

Jutlandia

Hospitalsskibet Jutlandia blev sendt afsted af Danmark under Koreakrigen 1950-53 som et humanitært bidrag til FN’s indsats. Skibet blev indrettet til at fungere som et hospital og medbragte næsten 4000 sygeplejersker, der var blandt de første, der søgte om at være en del af besætningen. Sygeplejerskerne på Jutlandia spillede en afgørende rolle i behandlingen af sårede soldater. Derudover hjalp de også civile, især i perioder med relativ fred. 

Danskerne ønskede ikke at sende tropper af sted, da det kunne provokere Sovjetunionen. Jutlandia blev derfor Danmarks alternative indsats i den internationale nødhjælp. Hospitalsskibet foretog tre togter til Korea.

Øvelser

Du finder øvelser relateret til materialet ved at trykke her

Vil du vide mere

Tryk her for at komme til Dansk Sygeplejehistorisk museums hjemmeside

Dokumentar

Du kan finde alt materialet samlet i én dokumentar ved at trykke her