Sygepleje på frontlinjen: Krig og katestrofer

Første Verdenskrig

Under 1. verdenskrig forblev Danmark neutralt, men danske sygeplejersker spillede en vigtig rolle på begge sider af krigen. Mange rejste ud med danske hjælpeambulancer organiseret af den private Dansk Hjælpe-Ambulance-Komité, da det officielle Danmark ikke kunne sende nødhjælp. 

Sygeplejerskerne arbejdede på lazaretter eller etablerede deres egne, hvor de hjalp med at pleje de sårede soldater. Arbejdet var både fysisk og psykisk krævende, men gennem det, bidrog sygeplejerskerne til at opretholde en form for humanitær indsats, trods Danmarks neutralitet.

Statsautorisationen

I begyndelsen af 1900-tallet var sygeplejerskeuddannelsen i Danmark ikke klart defineret. Dansk Sygeplejeråd havde internt besluttet, at en sygeplejerske først var færdiguddannet efter 3 år, men da sygeplejerskebetegnelsen ikke var beskyttet, kunne alle kvinder arbejde som sygeplejersker, også uden formel uddannelse.

Med Lov om autoriserede Sygeplejersker, der trådte i kraft 1. januar 1934, blev det fastlagt, at en sygeplejerske først kunne opnå autorisation efter en godkendt treårig uddannelse, der omfattede både teori og praksis. Loven beskyttede dermed titlen og sikrede, at kun de, der havde gennemført uddannelsen, kunne kalde sig sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråds emblem blev et officielt bevis på, at man var færdiguddannet.

Statsautorisationen markerede en vigtig milepæl i sygeplejens professionalisering i Danmark.

Den spanske syge

Den spanske syge var en voldsom influenzapandemi, der hærgede det meste af kloden i flere bølger fra 1918 til 1920.  Sygdommen ramte især de krigsramte lande hårdt, mens Danmark, som var neutralt, oplevede en mildere bølge på grund af befolkningens generelt gode sundhedstilstand.

Ikke desto mindre rapporterede man i perioder over 2.000 nye daglige tilfælde fra specialafdelingen på Bispebjerg Hospital. Dødeligheden var så høj, at man måtte bruge lagerrum i hospitalets omfattende tunnelsystem til opbevaring af de døde. Sygeplejerskerne blev også hårdt ramt, og arbejdspresset på de raske medarbejdere satte sygeplejens ressourcer på prøve.

Den spanske syge viste tydeligt, hvor altafgørende sygeplejerskernes arbejde og indsats er for samfundet, specielt under pandemier og kriser. Det er derfor også svært ikke at sammenligne den spanske syge med coronapandemien, hvor sundhedsvæsenet også lå under massivt pres for at yde den indsats det krævede at holde samfundet på benene.

Øvelser

Du finder øvelser relateret til materialet ved at trykke her

Vil du vide mere

Tryk her for at komme til Dansk Sygeplejehistorisk museums hjemmeside

Dokumentar

Du kan finde alt materialet samlet i én dokumentar ved at trykke her